Gulv Betingelser

1. Aftale/tilbud betingelser

Alle tilbud er gældende i 14 dage fra afsendelses datoen

Hvis man har modtaget et tilbud fra os, baseret på informationer som vi har modtaget fra kunden over mail eller tlf. Så er tilbuddet kun gældende hvis det stemmer overens med det kunden reelt har. Vi måler op hvis vi mener det er nødvendigt og justere prisen hvis der skulle være flere kvm.

Hvis gulvet har fernis, meget gammelt lak, maling eller meget ujævne gulve, vil der typisk forekomme ekstra gebyr. Dette kan til tider først opdages når vi ankommer på adressen og ser gulvet. Hvis vi ikke bliver oplyst af kunden bevidst eller ubevidst, så tager vi forbehold for at opkræve ekstra gebyr.

Hvis vi har besigtiget jeres gulv og givet et tilbud, så er tilbuddet fast og gældende i 14 dage fra afsendelses datoen.

Vores tilbud kan godt variere fra opgave til opgave, da andre faktorer også spiller en stor rolle, såsom høje etager, forskellige type slags gulv og forskellige behandlinger.

Der kan blive taget opbæringsgebyrer/skraldegebyr hvis dette gøre sig gældende

2. Mindste pris

Vores mindstepris er 4500kr inklusiv moms.
Vi er ikke obligeret til at oplyse mindste prisen hvis vi ikke mener det er nødvendigt for kunden eller det ikke gøre sig gældende .


Hvis man stopper samarbejdet undervejs vil man blive opkrævet det fulde beløb som aftalt

3. Aflysning

Hvis man stopper samarbejdet undervejs vil man blive opkrævet det fulde beløb som aftalt

Hvis man aflyser en opgave indenfor 72 timer kan der blive opkrævet en aflysnings gebyr på 1000kr. Da bookinger typisk sker langt fremme i tiden og det kræver planlægning fra vores side, så takker vi nej til andre opgaver for at beholde jeres plads.

Hvis man aflyser indenfor 24 timer vil der kunne opkræves 1500kr

4. Rumtemperatur

I de lokaler, hvor behandlingen skal foretages, skal der minimum være 18 graders varme.

5. Fugt, misfarvinger, vanskader og farveforskelle på trægulvet

Når vi hos gulvkbh afsliber/afhøvler, og efterbehandler et trægulv vil det i nogle tilfælde ikke være muligt at opnå et helt ens resultat. I tilfælde, hvor der har været fugt i træet, misfarvninger eller farveforskelle fra tæpper, vil det måske ikke være muligt at få disse farveforskelle væk, da det sidder for dybt i træet.

Har kunden eksempelvis haft en potteplante stående i et hjørne, og vandet fra potteplanten har lækket, vil der være risiko for at vandet er trængt helt igennem træet, og derfor vil det stadig ses efter at gulvet er afslebet. I de fleste tilfælde vil det blive et meget pænere resultat, men der er ingen garanti, da man ikke fra overfladen kan se, hvor dybt det sidder i træet.

Sidst er det vigtigt at sige at det kan forekomme at man ikke før afslibning kan se farveforskelle, men når nuværende efterbehandling er afslebet, og gulvet bliver behandlet på ny, så kan den nye efterbehandling trække misfarvninger op af træet.

6. Slibning

Opretning af gulv er ikke inkluderet i prisen med mindre det er tydeliggjort.
Hvis gulvet ikke har nok træ til at slibe på og dette først bemærkes under slibningen, så kan Gulvkbh ikke stilles til ansvar.
Det sker typisk hvis gulve har været meget ujævne tidligere, og der er blevet slebet adskillige gange for at udjævne det. Så er der forskellige cm tilbage i gulvet.
Dette er ikke Gulvkbh ansvar da det ikke kan ses før slibningen er påbegyndt.
Vi sliber forskelligt fra gulv til gulv. Hvis der er 2 forskellige gulvtyper, så kan der ikke garanteres at gulvet vil se helt ens ud, selv med samme behandling.
Når Gulvkbh skal afhøvle et gulv der enten er malet, har fernis eller har spartelmasse ovenpå trægulvet, så kan Gulvkbh ikke vide, hvordan standen på trægulvet er, hvorfor at NC Gulve ikke kan blive gjort ansvarlige for misfarvninger, ormehuller eller andet som ikke kunne ses på forhånd.

Såfremt kunden har nogle plankegulve/bræddegulve som er af ældre dato kan det forekomme at der er ”ormehuller”, større mellemrum i fugerne, solbrændte mærker, hvor møblerne har stået eller andre ting der gør at det endelige resultat vil bære præg af det.

Gulvkbh kan ikke blive stillet til ansvar, såfremt det endelige resultat ikke kan udføres 100% tilfredsstillende, da NC Gulve ikke hæfter for træets stand før opstart.

7. Letslibning, polering og mellemslibning

Når kunden bestiller en letslibning/polering/mellemslibning vil dybere ridser IKKE bliver fjernet ligesom farveforskelle i gulvet ikke fjernes. Ved en letslibning/polering/mellemslibning bliver der slebet med et fint slibenet og ikke sandpapir, hvilket gør at det kun er overfladen af behandlingen der vil blive berørt. Det betyder at Gulvkbh ikke afsliber efterbehandlingen af, men kun polerer det øverste lag væk.

Gulvkbh er ikke ansvarlige for at ridser, nuanceforskelle eller andre mangler i gulvet som ikke bliver udbedret såfremt der er udført en letslibning/polering/mellemslibning.

8. Parketgulve

Når parketgulve afslibes og efterbehandles kan det forekomme at gulvet eller enkelte parketstave rejser/løsner sig nogle steder. Dette kan skyldes flere ting, blandet andet at limen under stavene har været dårlig/svag før opstart, stavene i forvejen har siddet løst, eller at parketstavene flere eller enkelte steder har siddet løst.
Disse ting kan Gulvkbh ikke se før opstart, og derfor er Gulvkbh ikke ansvarlige for udbedring af dette såfremt det skulle forekomme.

9. Behandlinger

Der er garanti på lakken som producenten udbyder.
Ridser, mærker og diverse dækkes ikke af garantien. Vi følger de samme vilkår som lak producenten tilbyder.

Alle behandlinger er på eget ansvar. Hvis man ikke er tilfreds med resultatet, så kunden alene ansvarlig for dette.
Der skal altid gives min. 3x lak før Gulvkbh kan stilles til ansvar for garanti.
Hvis et gulv ikke bliver godkendt igennem syn på grund af manglende polering og lak, så kan vi stadig fakturaere for fuld behandling.
Dog er vi forpligtiget til at komme ud og se det igennem og hvis der mangler, vil vi give en ekstra behandling modbetaling hvis det nødvendlgt.

Skal den samme lejlighed slibes og behandles over 2 omgang, så tager vi forbehold for at gulvene ikke vil matche 100% i tider, da behandlingen gives over 2 forskellige omgange. Vi står ikke til ansvar for gulvene ragere forskelligt fra hver behandling.

10. Uoverenstemmelser

Hvis vi har været ude og slibe samt behandle et gulv og kunden ikke er tilfreds med resultatet. Så kan vi ikke tage ansvar for looket hvis det er den behandling kunden har takket ja til. Vi kommer selvfølgelig ud gratis 1 gang for at efterbesigtige fejl og mangler hvis der bliver krævet dette.
Hvis der forsat er uoverenstemmelser efter første besog så vil der kommer ekstra gebyr hvis vi skal komme igen.
Vi anbefaler derfor at man kan tilkalde syn og skøn.

11. Hvad er syn og skøn

Begrebet dækker over, at 2 eller flere parter i et byggeprojekt er blevet uenige. Kan man ikke selv finde en løsning, kan én af partnerne påkræve, at der bliver foretaget syn og skøn. Her kan en sagkyndig involveres, da sagkyndige kan foretage en fuldstændig uvildig og byggeteknisk vurdering af sagen. Begrebet syn dækker over, at sagkyndige foranstalter en besigtigelse. Skøn betyder, at sagkyndige konkluderer på sagen.

12. Gulv areal:Paneler kan blive ridset
Trappe areal: Vangene og stødene kan blive ridset

Der anbefales at paneler skal afmontes eller males efterfølgende

Hele sjælland

GulvKBH har sin hovedbase på indre østerbro, men vi har gulv opgaver fordelt på hele sjælland.
Vi tager derfor imod opgaver både tæt og langt fra vores kontor.
Vi står altid klar til at give den bedste pris, vi sætter en ære i at vores kunder tilfredse.
Vi har aldrig skjulte gebyrer, og takster. Prisen er altid bekræftet inden vi starter.
Hos GulvKBH er vores vigtigste formål at udføre gulvarbejde i den bedste kvalitet og laveste priser, så vores kunder får gulve, de bliver glade for i mange år.
Som alle andre gulvfirmaer har vi en minimumspris som er 4500,- inkl. moms

Referencer

person 1

Mads A.

Meget behagelige og dygtige Vi ringede ind mandag, og vi fik en tid allerede onsdag. Vi fik slebet det lille børneværelse, og det gik meget smurt.

person 2

Anne Katrine M

Fantastisk kommunikation og resultat Kan klart anbefales, og deres pris er virkelig god. Kan anbefales og super medarbejder.

person 3

Mathilde N.

Fremragende service Mit trægulv er blevet slebet og har fået Lud. Det blev udført at Thomas. Jeg er mildest talt tilfreds

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud.

Vi arbejder dagligt for at vejlede dig med en professionel rådgivning til dit næste gulvbehandlingsprojekt. Tøv ikke med at kontakte os, vi kan træffes på vores telefonnr. i vores åbningstider, ellers kan du altid udfylde vores kontaktformular så vender vi tilbage inden for 3 timer.